Man får ikke lov at hvile..

Når man har skippet i yoga i noget der ligner en måned+ også man dukker op en dag og har tjekket at det er gæsteunderviseren der har mysore i håb om ikke at blive presset for meget, så snyder alting og ens egen yogalærer er pludselig i shalaen, så kan man godt ende med at have hovedet på gulvet, hvor man ikke havde forventet at få det ned lige de første par gange – eneste kommentar fra hans side var – træk vejret.

Og det gjorde jeg så og resten af min praksis var jeg vildt glad for at være tilbage og at jeg stadig var et kendt ansigt.

Hot yoga

Vi nåede aldrig helt op på 37 grader, men vist kun omkring 34,4 grader. Lad os bare sige det i hvert fald også var rigeligt. Så det var en halvanden time med masser af sved, balance og styrke.
Som alle andre gange jeg forsøger mig med andre yoga stile end astanga, så bliver jeg lidt forvirret over hvorfor der ikke er mere flow og hvorfor det ikke er mere dynamisk. Det jeg synes der var sejere ved den her yoga serie var alle balance øvelserne. I astanga yoga 1. serie er der kun to øvelser på et ben. I hot yoga serien tror jeg vi lavede omkring fire.

Der kunne skrives meget om den her yoga form, men hoved pointen er vist at jeg ikke dropper astanga, men jeg kunne godt finde på at tage en hot yoga klasse om måneden – bare for at udfordre mig selv og ikke blive lullet for meget ind i astanga verdenen. Hvis man har lyst til at udfordre sig selv lidt, så er hot yoga et godt sted at begynde og Nalini-Cph var faktisk et meget fint sted.

Og nu – Godant!

yoga tip

Hvis man er interesseret i af prøve en lidt anderledes yoga form som hot yoga, så åbner der et nyt yoga center ude på Christianshavn i uge 8, men i uge 7 smugstarter de og man betaler hvad man vil for klasserne man deltager i.

Hot yoga er en yoga form hvor man praktiserer i et rum der er opvarmet til 37 grader, så der er dømt sved på panden.

Læs mere hos Naliniyoga.dk

Yoga for Haiti

Forleden skrev jeg om World yoga day og i dag løb det så af stablen. En guidet klasse, med en gæstelærer fra Finland (som alligevel er i DK som gæstelærer i den næste uges tid). Vi blev guidet gennem nogle vejrtrækningsøvelser – så som at indånde og udånde på 4, 8 og 16 takter. Jeg kunne kun klare de 8 dog, men jeg regnede heller ikke med at ville kunne klare mere.

Derfra var det bare fuld skrue med solhilsner, stående stillinger og siddende stillinger. Jeg tror at jeg prøvede mindst fire nye stillinger i dag og min krop er helt træt. Men det var fedt og det gav mig lyst til at komme på workshop på et tidspunkt.

Også bare fordi jeg synes Kino er så sej, så fandt jeg lige en video, som jeg faktisk ikke selv havde set før i dag..

World yoga day

Vil du med?

Søndag den 31. jan. 2010 er der world yoga day, hvor yogaskoler stiller lærere og lokaler til rådighed og dem som tropper op kan give et frivilligt bidrag som ubeskåret går til ofrene i Haiti.

Timen (som faktisk er halvanden time) starter kl 11 på Blegdamsvej 32, 1., men kom lidt før så der er tid til omklædning og deslige. Det er for alle, så selvom man aldrig har prøvet yoga før, så kom og vær med – vi kan godt følges hvis du har lyst!?

Læs mere her –> Yoga World Day

Udvikling

Jeg indrømmer det. Jeg kom faktisk aldrig til yoga forleden da jeg ellers havde skrevet det. Først i dag kom jeg afsted fordi jeg ikke kunne bruge undskyldningen med at løbe, da jeg svedte alt min bedste løbetøj til forleden.

Så jeg tog afsted og knoklede som en gal. Forsøgte at holde mig i planke hver gang jeg var nede og snuse til gulvet (av mine arme i morgen). Lærte to en halv ny stilling. To fordi jeg lærte to nye – og den halve fordi jeg nu er begyndt at skulle lave hovedstand, så i dag havde jeg hovedet i gulvet og fik fornemmelse af hvor man kan løfte og den slags. Næste gang får jeg lov at løfte benene op i vejret..

Men det fedeste ik, det var da jeg fik hoved til gulv i Prasarita Padottanasana! Godt nok med hjælp og støtte, men jeg havde hovedet i gulvet i to af de fire versioner der findes af denne stilling.

null Billedet er lånt hos Yogatic.com

Fåcking sejt!

Lidt at stræbe efter.

Ok, hvor godt vejr var det lige at løbe i her til aften? Top godt hvis du spørger mig! Så godt at jeg lavede mig et par sportslige mål for de næste par måneder, mens jeg var derude.

Inden 1. marts skal jeg være i stand til at løbe 10km. Pt løber jeg 6km på gode dage. To måneder er lang tid at bruge på 4km, men grunden dertil kommer vi til senere.

Inden 1. april skal jeg udelukkende deltage i mysore klasser i yoga studiet. Jeg har en sær modstand mod at tage til yoga i disse dage og jeg forstår den ikke helt. Men jeg skal den til livs og i morgen tager jeg til basis II og så starter vi derfra.

Inden 1. april skulle jeg også gerne tabe de magiske 5kg, men mon ikke det kommer via de to andre mål. Især hvis jeg samtidig lige tager mig sammen og skærer lidt ned på det usunde

Men uanset hvor godt det kan gå med at nå de to mål, så er mit hovedmål i 2010 ikke at blive skadet! Det var jeg i både 2007, 2008 og 2009 – den tendens bryder jeg i år – og det er derfor jeg giver de 4 km to måneder til at komme på de eksisterende 6km.

Og sådan ser jeg ud dags dato post 6km løbetur i dejligt vejr

050110

Snydt igen..

Selvom det var koldt som i Rusland da jeg kom fra arbejdet, blev yogataskerne alligevel pakket og vi drog afsted. Det viste sig så at vores yogaklasse var aflyst pga. vejret. Fåck man burde nok have tjekket holdplanen inden man drog hjemmefra. Men den kække yogalærer sagde vi bare kunne komme ind på mysore – dvs derinde hvor slangemenneskerne bor. Men vi tog mysoreholdet og knoklede – i vores eget tempo, men fik fed undervisning alligevel. Og pludselig er det ikke så skræmmende at skulle tage mysore klasser. Faktisk tror at jeg hapser en i weekenden.

Også kan I lige få den her med, fordi en dag vil jeg også vride mig som hende!