Der findes meget lidt der er dummere end at sove fra 18:30 – 20:10.. Godt nok er jeg træt i denne tid, men jeg havde ik troet jeg var SÅ træt at jeg skulle sove efter aftensmaden. Bedre held i morgen..
Har I nogensinde været så lykkelige som den her mand?
Via Agent Angelo
Nogle gange bliver man bare sådan lidt træt og synes måske alting ville blive bedre hvis man havde lidt chokolade. Hvem melder sig til at gå i kiosken?
Rulleskøjtningen gik over al forventning – dvs ingen brækkede arme eller ben – tilgengæld skøjtede jeg to stationer længere end planlagt og jeg har nu gnavesår på mine ankler – men hvem sagde 7km på skøjterne for første gang i to år skulle være smertefrit?
Ak ja..
Update fem min senere – Ingen behøver hente chokolade for min kæreste havde været forudseende og købt tidligere idag 
Ikke så meget direkte fordi jeg er startet på arbejde og blevet fyldt med info i dag – men nærmere de der 22km jeg har vundet på cyklen.. I dag var de 11 af dem så med vind, sne og slud skråt forfra. Så er der dælme langt hjem vil jeg godt lige pointere!
Men jeg var finalist i en fotokonkurrence med nedenstående billede
Og det synes jeg da egentlig er meget sejt..
Nu går jeg i seng med Bella og de andre fra Forks
Ok i dag har lisom bare været en træt dag. Men sådan går det når man sætter ca en halv l blod i banken – heldigt man så stadig er arbejdsløs, så man kan tillade sig at smide sig på sofaen og blive der indtil kroppen er øm af at ligge.
Måske jeg finder på noget at spændende at fortælle i morgen..
Nu har jeg været hjemme i lejligheden i ca fem timer. Fem zombie lignende timer – selvom taskerne godt nok er udpakkede og vaskemaskinen nu snurrer for tredje gang. Men trætheden er overvældende.
Vi sad indespærret i flyvet i lidt over tre timer inden vi endelig kunne lette. En måler virkede ikke. Så efter vi først havde været ca en halv time forsinket til boarding og 40 min med taxitid, så fik vi lige et par timer inde ved terminalen. Nogle folk valgte at forlade flyet fordi de følte sig usikre, men vores holdning var, at mener kaptajnen vi kan flyve, så flyver vi og falder vi ned, ja så falder vi ned. Vi faldt ikke ned, men landede kun to timer forsinket i Zürich i formiddags, hvor jeg brillierede med at glemme min nye fine hat i flyet, så der gik lige tid med at finde ud af hvordan jeg kunne få fat på den igen. Forhåbentlig dukker den op i lost and found og de sender den til mig. Ellers øv 
Jetlag er en ny ting for mig – sidst jeg var i NY husker jeg ikke at have haft jetlag på samme måde som nu. Jeg duer ikke til at sidde (halvvejs) op og sove, så hvad jeg har fået af søvn siden lørdag morgen kl 730 (NY tid) og til nu er ret begrænset. Om lidt går jeg i seng – tror jeg.
Billederne er ved at blive importeret – faktisk tog jeg ikke så mange som forventet, kun lidt over 1000 stk. Ovenstående er fra Top of the Rock, som er et langt federe udsigtpunkt end Empire.
I morgen kigger jeg på resten af billederne..
Godnat!
Jeg er SÅ træt i disse dage – det er sikkert sygdommen der stadig trækker sine spor, men hele dagen har jeg bare hængt og hvis det ikke var fordi jeg havde siddet foran computeren var jeg sikkert blevet lokket i en lur af min karaktersvage jeg.
I næste uge aftaler vi at jeg er frisk og frejdig! Aftale? Ok! Der sker nemlig rigtig mange spændende ting som jeg gerne vil være frisk til!
Fortalte jeg vi var ude og spise brunch i formiddags?
Ps. Jeg går i seng og tager en 12 timers vagt igen tror jeg, inden jeg skal skrive et dygtigt blog.indlæg om min spændende træning de sidste 14 dageog forberede et forsvar..
De sidste dage har været fyldt med gode mennesker og totalt ignorering af specialet. Min moder kom til staden og vi brugte hendes dankort til at købe gaver til mig. Totalt yndlingsleg kan jeg godt afsløre. Jeg har været i juletivoli to gange inden for 24 timer, men kun spist spanskrør en gang.
Al den socialisering tog tilgengæld pusten helt fra mig, så da jeg kom hjem i hulen igår var jeg nødt til at sove og da jeg blev vækket fordi det var yoga tid, var verden det ondeste i hele verden og jeg var måske nødt til at græde lidt. Yoga blev droppet og jeg puttede på sofaen med dynen og laptoppen og langsomt blev verden god igen.
Om snart skal jeg ud og servere for en masse mennesker. Jeg aner ikke helt hvor jeg får energi til det fra, men den dukker vel op på et tidspunkt? En nybagt bolle er måske en god idé at smide i motoren.
Sæt i værk.. Også må jeg skrive speciale i morgen-agtigt.