Det gode ved den her yoga time jeg holdt mig, var faktisk den samtale jeg havde med en af yogalærerne om dels min modstand mod yogaen i denne tid – hvilket skulle være meget normalt når man går fra talte klasser til mysore. Men også at accepten af at der ikke er noget endeligt mål i yoga – forstået på den måde at man kan altid komme dybere ind i stillingen, altså få den rettet endnu mere til og når man har lært en yoga sekvens, så bygger man bare flere øvelser på, så man kan næsten ikke komme til det perfekte, men man kan stadig godt blive rigtig god. Og det er der min modstand har ligget tror jeg efter at have tænkt lidt over det. Jeg har haft en idé om at skulle kunne øvelserne inden jeg skulle være på mysore klasserne, først der ville jeg være god nok til praktisere derinde.

Så fra nu af deltager jeg kun i mysoreklasser! Og gårsdagens mål om at gøre det inden 1. april, må være opfyldt – næste mål inden for yoga må være at lære at acceptere at der ikke er noget mål.

Og nåede du enden af dette indlæg burde du have en præmie, for det er måske kun mig selv der kan få mening ud af det