Når man lige er kommet hjem fra ferie og finder ud af at man sikkert har en kronisk sygdom?
Hvad skriver man når man sikkert skal tage piller resten af livet – som ikke er vitamin piller.
Det er ikke SÅ alvorligt – bare nogle små korrektioner min krop skal have, men alligevel sært at tænke på…
Nu er der gået tre dage siden jeg forsvarede specialet og jeg kan måske ikke helt affinde mig med tanken om det så var det, så nu har jeg opstillet nogle punkter som beskriver de tanker jeg gjort om her i tiden efter.
1: Det er kloge mennesker der skriver speciale og består deres specialer – jeg hører pludselig i den kategori, men jeg betragter ikke mig selv som én af dem.
2: Var det ikke andet? Jo det var pisse opslidende og trættende at arbejde med det. Men der var intet festfyrværkeri da jeg havde fået min karakter. Det var jo bare som en alm eksamen. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet – måske havde jeg forventet jeg selv ville reagere anderledes.
3: Nu bliver det snart virkeligt – jeg skal have et voksen-arbejde. Ikke flere lange morgener under dynen efter min kæreste er kørt på arbejde. Fordelen er lønnen i forhold til SU. Men al min rare tid..
Jeg har ingen smart plan over hvad jeg kunne tænke mig at arbejde med, for der er så mange spændende ting, samtidig med jeg jo i bund og grund ikke gider arbejde så mange timer om ugen. Godt jeg i det mindste har et lille halvt års tid til at samle mig selv op igen inden jeg for alvor skal tage stilling.
Fx så har jeg ikke skænket det en tanke at der kan være ret så koldt i Finland når jeg skal derop om små 14 dage. Og et hurtig kig på et vejrkort afslørede da også at temperaturen ligger omkring 5 grader om dagen.
Hvad mon chancerne er for at temperaturen stiger med små 15 grader inden jeg ankommer? For egentlig havde jeg jo set hvor hyggeligt babyen og jeg ville få det i en park under et træ med noget spændende legetøj. Den forestilling skal jeg måske revurdere lidt..
Jeg synes den sidste tid har båret præg af hygge og dertil hyggelige ting, men nu skal det være slut. Det er ikke en nødvendighed at få is eller chokolade tit og ofte. Faktisk er det jo ret usundt! Også selvom man dyrker en masse motion.
Jeg føler mig vanvittig inspireret når jeg læser Kernesund, forhåbentlig får jeg også snart glæden af at læse den kernesunde kogebog ligesom jeg glæder mig til at læse 10 år yngre på 10 uger og Køkkenrevolution på høje hæle. Jeg kan godt lide deres tankegang og principper – jeg lægger lidt til og trækker lidt fra også får jeg det resultat jeg kan leve med.
Jeg giver Kernesund bogen en stor del af skylden for at jeg ikke har været syg denne vinter. Efter at have læst den har jeg ikke drukket et ærligt glas mælk. Jeg bruger stadig mælk i min kaffe, men det er så lidt at det egentlig er fjollet jeg overhovedet bruger det.
Appropos kaffe så skal der da vist skæres ned på den også! Jeg har vist tidligere nævnt den koffeinrus jeg kunne få af næsten ingen kaffe – den får jeg ikke mere og jeg har tit lyst til kaffe. Slut med kaffe sådan bare for hyggens skyld! Der er vand i hanen og det kan jeg drikke!
I morgen får den gas fra starten – smoothie med frosne bananer, pasteuriseret æg og lidt A38 (selvom jeg helst ville undgå mælkeprodukterne så bliver den bedst med A38). Med sådan en start så er jeg sikker på jeg får produceret en masse når jeg nu skal sidde og være flittig på KB.