I tirsdags smed jeg 1192kr hos tandlægen og i dag knækkede et stykke tand af mens jeg gumlede på en lille lækker lakrids. Det lille stunt kommer med garanti til at koste yderlige 1200kr – hvis ikke mere..
For helvede da også!!
Det her sne er egentlig ikke så slemt endda når man nu alligevel går hjemme og er arbejdsløs. Bare en super grund til at blive indenfor – selvom indenfor betød redigering af billeder. Selvom jeg rigtig godt kan lide efterbehandlingsarbejdet, så trækker det alligevel tænder nogle gange – især hvis det er billeder hvor lysforholdene ikke har været specielt gode og derved kræver liiiidt mere arbejde. Men nu er mit danse-shoot fra et par uger siden færdigt og jeg må få sendt billederne afsted. Så mangler jeg kun et shoot inden jeg kan tage på vinterferie.
Vinterferie? Hvabehar.. Desværre er det ikke særlig eksotisk eller høj blå himmel og ski. Nærmere en uge i Frederikssund, med min yndlings-hunde-fætter. Heldige ham at jeg er arbejdsløs og godt gider bo med ham en uge, så han slipper for at komme i pension..
Jeg bagte uartige muffins idag – og drak masser af kaffe. Den slags må man nemlig gerne når man ikke fik det job man var til samtale på og i øvrigt også måtte bløde 1200 hos tandlægen (udover de 600 de snuppede for 14 dage siden).
Men der har også være gode ting. Jeg har været på biblioteket og hente tre gode bøger (tror jeg), og jeg har snakket med en sød dame, som jeg glæder mig meget til at møde.
Det eneste der mangler nu er at skulle have boller i karry til aften. Så ville det have været en helt god snevejrsdag.
Min tandlæge syntes alt så fint ud – jeg synes hun er lige lovlig glad for tandrensninger og at det måske burde være forbudt for tandlæger at gå på barsel. Altså godt nok skal jeg kun bruge hende to gange mens hun væk – men hun er jo sådan en rar tandlæge som jeg har stor tillid til.
Jeg fejrer det med at spise resten af Anton Berg Guld æsken.
Nu er det jo ikke en hemmelighed at jeg ikke er særlig stor fan af tandlæger – de ripper mit dankort hvergang jeg bevæger mig bare i deres nærområde. Derfor har jeg nu fundet en tandlæge på ydre Østerbro hvor jeg sjældent sætter mine ben.
Men den her tandlæge er altså dygtig. Hun formår at give mig tilpas nok narko så jeg ikke kan mærke noget – ikke engang mit øre i timerne efter bedøvelsen er lagt. Også giver hun sig tid og lytter til hvad jeg har at sige, når jeg så har snakket færdigt så går det lynhurtigt med at få lavet det der skal laves og inden jeg får set mig om, står jeg savlende nede på gaden igen.