Så er vi på den igen – pasta til aftensmad lørdag aften. Pasta vil være på menuen stort set hver lørdag aften de næste syv måneder – i forskellige varianter, men pasta vil der være.

Hvorfor spørger du? Fordi der er syv måneder til Copenhagen Marathon og både min kæreste og jeg deltager i Spartas søndagstræning. I morgen er der Marathon start op løb, jeg er endnu ikke sikker på hvor langt jeg skal løbe, men med min øm- og træthed i denne uge, så bliver det nok kun fem km. Faktisk kan jeg godt synes det er lidt fjollet at tage derover for bare at løbe fem km, men fornuften må sejre her og jeg skal ikke vise mig over for min krop.

Sidste år startede jeg jo også på marathon træning, men måtte udgå allerede i januar med et løberknæ som nærmest ikke tillod mig at gå på trapper, så ondt havde jeg. Jeg brugte troligt hver måned en stor portion af min SU på fysioterapi. Jeg har endnu ikke turdet regne ud hvor meget jeg har brugt. Det er egentlig heller ikke relevant, for det er den bedste investering jeg har lavet i lange tider. Jeg er blevet så meget klogere på min krop. Jeg ved hvad jeg kan gøre for at komme løberknæet i forkøbet og jeg ved hvad der ligger til grund for at jeg får løberknæ og on/off skinnebensbetændelse.

Selvom jeg har rigeligt at se til de næste to måneder i form af speciale, så jeg har hele vejen været besluttet for at søndagstræning ikke var til diskussion. Jeg skulle med!

I sidste uge så jeg et opslag på Marathon Sports hjemmeside. De søgte nogle til at blogge om vejen til at gennemføre deres første marathon i 2009. Det var da lige mig (jeg har jo alligevel tænkt mig at skrive en masse om det her) – og det blev mig! Hvor sejt er det lige? Jeg skal være officiel Marathon Sport blogger. Jeg har endnu ikke noget link til hvor man kan læse mine blogindlæg da mit første indlæg først kommer i morgen-agtigt, men jeg skal self nok fodre jer med links når den tid kommer.

I og med jeg skal blogge for Marathon Sport følger der også nogle goder med. Så igår var jeg til snak og løbestilstest hos dem. Hvis jeg skal være ærlig.. Så kan jeg godt blive bange når jeg ser mig selv løbe i bare tæer – tal da lige om overpronation grænsende til det deforme. Igen blev jeg klogere på min krop og den tror åbenbart jeg tjener kassen, for tilsyneladende skal jeg skifte løbesko ca hvert halve år, andre skal regne med 1000km mellem skoskift, men jeg har nok kun løbet 250 – 300km i mine og de var begyndt ikke at støtte nok om min fod. Suk. Men så er det det er fedt at være kommet under vingerne på Marathon Sport, jeg fik mine nye (fede) løbesko i en pose og kunne trisse hjem, glad og et par løbesko rigere men uden en fattigere konto.

Men bare fordi jeg skal blogge på Marathon Sport så bliver cirkusprinsessen altså ikke løbs-fri. Jeg kan trods alt hælde lidt mere vand ud af ørene på et sted der er mit eget.