1 – 0 til dårlige billeder

For nu at fotografere lidt andet end kage og mig selv tog jeg med til søndagstræning i dag – uden løbetøj men med kamera. Jeg kom hjem med 160 billeder ca og der er vel 10 agtigt som jeg måske kan få noget godt ud af. Det bedste tror jeg faktisk blev et af min cykel eller hunden som kom forbi mig..

Faktisk ville jeg gerne vise et billede jeg synes er sjovt og som viser diversiteten ved søndagstræning, men det må hellere holdes for lukkede døre, man ved jo ikke hvem der læser med i det offentlige rum.. I stedet kan I få et af mine yndlingsfartholdere og deres hold..

Bunny ears

Faktisk har jeg travlt med at læse korrektur stadigvæk, så jeg har slet ikke tid til at sidde her og blogge (eller kigge på dårlige billeder).

Hilsen Marianne

Det føles lidt som snyd.

Om fem min skulle jeg jo egentlig være på vej ud for at løbe 13k. Suk men her sidder jeg og føler jeg snyder agtig. Men faktum er at jeg har et ømt knæ – det er ikke mit løberknæ der er vendt tilbage (selvom jeg mistænker det for at kredse om mig – lidt ligesom Voltemort altid kredser om Harry Potter agtigt). Men den her ømhed sidder i højre knæ lige under knæskallen og jeg har åbenbart fået lidt fornuft som godt ved at knæ ikke bliver fine igen ved hjælp af tæsk. I denne omgang vil jeg nemlig gerne med ud over de 15k – det kunne være så smukt hvis jeg også snart blev en rigtig løber.

Men godt jeg har masser at lave, så jeg ikke kommer til at kede mig her i formiddag. Om ikke andet kan jeg da altid vaske op..

Smuk og kold.

Jeg var SÅ fristet af blive under dynen i morges og jeg prøvede endda på bedste vis at overbevise min kæreste om han heller ikke behøvede at løbe. Den gik ikke og jeg var ude af dynerne kl 08. Allerede inden jeg stak snuden udenfor kunne jeg bare fornemme kulden, yak og jeg kunne vælge mellem tynde tights eller tights der føles som om de falder ned pga det wind shield der er i dem (så her kommer lige et ? til sy eksperter – kan man sprætte et hul i sådan noget tights stof og hive en elastik i dem uden at jeg ødelægger dem helt?). Næste gang der er frostvejr i sigte sørger jeg for at have min forede tights ved min side!

Det var pisse glat ude på ruten og lige da vi løb ud slog det mig, at jeg jo skulle have taget penge med så jeg kunne komme hjem hvis jeg pludselig skulle stryge på røven og ikke være i stand til at løbe hjem. Det skete heldigvis ikke, men det kan mærkes i benene nu at man løber mere forsigtigt. I det mindste var mosen smuk i sne og solskin. Det husker jeg på og gemme til næste gang når der bare er mudder, gråt og regn.

Heldigvis på sådan en tur er der jo altid noget spas.. Især når man står let foroverbøjet for at tage vand ved væskedepotet og hører en velkendt stemme omtale logoet på min røv og dernæst var andre fartholdere klar til at tage over i morskaben. Jeg tror Hold 9′s fartholdere spiser kækheds-grød til morgenmad.

Til trods for vi lige lagde 3 ekstra k på i dag så vi kom op på 13, så var jeg da nr 1 oppe af bakken.. Ok der var heller ingen af de hurtige mænd i dag, men nr 1 er nr 1 ik.. Ikke at det er dødvigtigt at komme op først, men det er en lortebakke og jo hurtigere man kommer op, jo længere tid har man til at få pusten igen. Også er det jo os lidt med det der konkurrence gen der ik gider ligge nede bagved når der nu er dømt frit løb..

Men nu er det slut med internet tid – jeg skal skrive speciale og blog indlæg til Marathon Sport inden der bliver serveret hjemmebagte hindbærsnitter..

Helt ok.

Tre skriver godt brød med oste-rester fra fredagens middag og to stykker chokoladekage.

Så er det helt ok at man var fornuftigt og sagde nej tak til at komme med det seje Hold 9 selskab ud til brunch, bare fordi det speciale ik har lært at skrive sig selv endnu.

Det eneste jeg mangler nu er faktisk kaffe..

Løbeturen var fin, 10k og vi var mange. Jeg havde regnet med at skulle løbe på 6:00 min holdet, men fordi jeg nu får lagt træningsprogram er det blevet aftalt (jeg sagde ok så) at jeg løber med 6:30 holdet. Det er os ok, i år lader det til at pensionisterne ikke er i overtal..

Tilfredshed.

Jeg holdt mig på de 5k og løb hurtigere end 6:00 ballonerne – uret siger jeg kom ind på 29:09, men lad os nu se hvad chip tiden siger. Under alle omstændigheder er jeg fint tilfreds – også fordi jeg var rimelig til at disponere mine kræfter – der var lige en enkelt smutter hvor jeg løb 5:38.

Nu skal jeg skrive lidt på det speciale også skal jeg sove lur og skrive blog indlæg til Marathon Sport (og det er prioritereret rækkefølge!)

Forberedelse

Så er vi på den igen – pasta til aftensmad lørdag aften. Pasta vil være på menuen stort set hver lørdag aften de næste syv måneder – i forskellige varianter, men pasta vil der være.

Hvorfor spørger du? Fordi der er syv måneder til Copenhagen Marathon og både min kæreste og jeg deltager i Spartas søndagstræning. I morgen er der Marathon start op løb, jeg er endnu ikke sikker på hvor langt jeg skal løbe, men med min øm- og træthed i denne uge, så bliver det nok kun fem km. Faktisk kan jeg godt synes det er lidt fjollet at tage derover for bare at løbe fem km, men fornuften må sejre her og jeg skal ikke vise mig over for min krop.

Race ready..

Sidste år startede jeg jo også på marathon træning, men måtte udgå allerede i januar med et løberknæ som nærmest ikke tillod mig at gå på trapper, så ondt havde jeg. Jeg brugte troligt hver måned en stor portion af min SU på fysioterapi. Jeg har endnu ikke turdet regne ud hvor meget jeg har brugt. Det er egentlig heller ikke relevant, for det er den bedste investering jeg har lavet i lange tider. Jeg er blevet så meget klogere på min krop. Jeg ved hvad jeg kan gøre for at komme løberknæet i forkøbet og jeg ved hvad der ligger til grund for at jeg får løberknæ og on/off skinnebensbetændelse.

Selvom jeg har rigeligt at se til de næste to måneder i form af speciale, så jeg har hele vejen været besluttet for at søndagstræning ikke var til diskussion. Jeg skulle med!

I sidste uge så jeg et opslag på Marathon Sports hjemmeside. De søgte nogle til at blogge om vejen til at gennemføre deres første marathon i 2009. Det var da lige mig (jeg har jo alligevel tænkt mig at skrive en masse om det her) – og det blev mig! Hvor sejt er det lige? Jeg skal være officiel Marathon Sport blogger. Jeg har endnu ikke noget link til hvor man kan læse mine blogindlæg da mit første indlæg først kommer i morgen-agtigt, men jeg skal self nok fodre jer med links når den tid kommer.

I og med jeg skal blogge for Marathon Sport følger der også nogle goder med. Så igår var jeg til snak og løbestilstest hos dem. Hvis jeg skal være ærlig.. Så kan jeg godt blive bange når jeg ser mig selv løbe i bare tæer – tal da lige om overpronation grænsende til det deforme. Igen blev jeg klogere på min krop og den tror åbenbart jeg tjener kassen, for tilsyneladende skal jeg skifte løbesko ca hvert halve år, andre skal regne med 1000km mellem skoskift, men jeg har nok kun løbet 250 – 300km i mine og de var begyndt ikke at støtte nok om min fod. Suk. Men så er det det er fedt at være kommet under vingerne på Marathon Sport, jeg fik mine nye (fede) løbesko i en pose og kunne trisse hjem, glad og et par løbesko rigere men uden en fattigere konto.

We'll be best friends the nexts 7 months

Men bare fordi jeg skal blogge på Marathon Sport så bliver cirkusprinsessen altså ikke løbs-fri. Jeg kan trods alt hælde lidt mere vand ud af ørene på et sted der er mit eget.