1. januar

Er den eneste dag hvor man må spise ostepops før morgenmaden!

I 2012 vil jeg:
Gå mere med læbestift
Spise mere kage
Og sushi
Spinne min to gange om ugen. Medmindre jeg ikke gider
Rejse meget
Begynde at købe matchende spisebordsstole

Og det bliver i den rækkefølge!

Slidt år gives væk

Det har faktisk været et rart år. Lidt rutsjeture i det jobmæssige, men ikke mere end jeg er blevet bekræftet i at jeg er ret god til det jeg laver og at mine kollgaer godt kan lide mig og pludselig sad jeg i et rigtigt voksenjob med 37timer, selvom jeg hele tiden har sagt det gad jeg faktisk ikke

Jeg droppede den yoga jeg faktisk var ret glad for, men jeg tror jeg fandt ud af hvorfor og en dag vender jeg tilbage til yogamåtten. I stedet kastede jeg min kærlighed på spinning.

Jeg har ikke taget specielt mange billeder i år. Omkring 3000 af den private slags og en snes shoots af søde børn. Men hver ting til sin tid og måske vender jeg også tilbage til kameraet en dag.

Jeg mødte nye gode mennesker.

Jeg var ‘kun’ ude og rejse to gange. Begge gange i Storbritanien. Næste år tegner allerede meget bedre på rejsefronten.

Jeg læste ikke så mange bøger som i 2010. Tilgengæld har jeg set mange kostumedramaer.

Jeg bloggede ikke så meget om ting og mennesker omkring mig selv, men bloggen tegnede sig mere til at blive en videoblog. I 2012 prøver jeg at få lidt mere skrift ind.

2012 bliver forrygende – skal vi ikke bare aftale det? Ses på den anden side af tågen

On a foggy day

Første julegave

Gaven fra den udsendte medarbejder i Københavns Kommune. Nu står kruset i en tilstødende kommune og matcher både negle og gulv (som man kan se hvis man kigger godt efter).

Om lidt går vi alle i foodcoma og måske er det her de sidste ord inden da. God jul :)

20111222-222518.jpg

Dagens +

En times bikefit og jeg følte ikke jeg var sat SÅ meget bagud. Jeg følte fx ikke jeg skulle kaste op selvom jeg ikke ligefrem kørte max og det er jo egentlig et positvt tegn. Eller?

Nu skal jeg så overveje om jeg har fortjent et stykke af den kage der står i køleskabet.. Det vil bare passe så godt til et lille afsnit af Upstairs Downstairs..

Appetit søges!

Sådan én som gør at jeg kan spise lidt mad og dermed stå op i længere tid uden at blive svimmel. Uhh eller sågar have reflekser og reagere hurtigere end en skildpadde.

Så hvis I ser sådan én, så bor jeg på Frb og mangler! Jeg sender gerne findeløn og gaver i massevis retur!

Fordi den pæne pige i mig synes det er på tide at komme på arbejde igen!

Nedlagt

Altså ikke bloggen, vel. Selvom man godt kunne fristes til at tro det med den lille aktivitet der er her for tiden. Men jeg har været nedlagt. Først af tømmermænd som egentlig kun var træthed, så af maveonde og i dag er jeg bare nedlagt fordi jeg ikke har fået noget indenbords siden søndag aften. Nogen der vil bytte?

Mens I tænker over om I vil bytte, så klik lige over til Anette og nævn tre læbestifter I godt kunne tænke jer. Eller lad være faktisk for så er der større chance for at jeg får fingrene i de tre jeg godt kunne tænke mig..