Kan I huske dengang man indleverede en film hos fotohandleren og skulle gå og vente på man kunne hente pakken med de blanke fotografier og man næsten ikke kunne få kigget på billederne hurtigt nok når man endelig fik den i hænderne?
Jeg er begyndt at fotografere analogt igen – dog ikke analogt i den gængse forstand – for mit analoge kamera er lavet af rendyrket plastic og tager fire billeder på samme tid, faktisk skal man også helst bruge film der har overskredet sidste brugsdato for at opnå det bedste resultat.

Resultatet bliver så sådan her som ovenstående. Jeg synes lomo er sejt og der må gerne komme flere små lomoer og bo hos mig.