Optur!

Min fysio siger jeg kan beholde mit højre knæ lidt endnu – vi giver det lige en chance mere, hvilket betyder massage to gange om ugen (hæhæ massage af kæreste ordineret at fysio) og kostdagbog *gys*. Godt jeg er holdt op med at spise de usunde ting..

Men nu kører vi lisom på femte måned med springerknæ og nærmer os derfor de kroniske.. På papiret ser det ud til jeg gør alt rigtigt, men min krop vil bare modarbejde åbenbart. Jeg vil gerne undgå binyrebarkhormon indsprøjninger, men noget siger mig jeg nok ikke helt kommer til at undgå det :-(

Det føles lidt som snyd.

Om fem min skulle jeg jo egentlig være på vej ud for at løbe 13k. Suk men her sidder jeg og føler jeg snyder agtig. Men faktum er at jeg har et ømt knæ – det er ikke mit løberknæ der er vendt tilbage (selvom jeg mistænker det for at kredse om mig – lidt ligesom Voltemort altid kredser om Harry Potter agtigt). Men den her ømhed sidder i højre knæ lige under knæskallen og jeg har åbenbart fået lidt fornuft som godt ved at knæ ikke bliver fine igen ved hjælp af tæsk. I denne omgang vil jeg nemlig gerne med ud over de 15k – det kunne være så smukt hvis jeg også snart blev en rigtig løber.

Men godt jeg har masser at lave, så jeg ikke kommer til at kede mig her i formiddag. Om ikke andet kan jeg da altid vaske op..