Lige om lidt..

Nærmere bestemt om 50 min, lukker og slukker jeg biblio. Kaster mig ind i en taxa og bliver fragtet til indenrigslufthavnen. Jeg skal nemlig hjem til min moar! Og faktisk har jeg glædet mig hele dagen, så tiden har bare sneglet sig afsted. Der er en hund eller to der skal klappes (stadig ingen der vil købe en schæfer hvalp?). Men vigtigst af alt, så er der en baby der skal klappes. Min yndlingsbaby uden sammenligning – til trods for jeg først skal klappe hende i morgen. Ooog måske tage et enkelt billede eller to..

Køre køre køre..

Jeg synes næsten ikke jeg laver andet i disse dage. Køre frem og tilbage, hente og bringe og hvad har vi. Men sådan er livet vel på landet, når alle skal i forskellige retninger på næste de samme tidspunkter.

I dag fik jeg taget min større-by-mødoms-kørsel. Jeg har aldrig kørt i andet end lillebyen og til nøds Hobro. At køre bil keder mig helt afsindigt og hvis ikke min fader først havde meldt mig til kørekort da jeg blev 18 havde jeg nok ikke haft et kort idag. Og ligesom jeg nok stadig heller ikke havde kørt, hvis han ikke venligt havde sendt mig ud på en køretur for et par år siden efter jeg havde holdt en pause på ca 4 år.
På søndag tager jeg en tur til AA og håber alle der skal til Hjallerup Marked tager motorvejen. Og at alle tager til Hjallerup Marked i stedet for at tage på søndagsshopping inde i Aa. Det er en god aftale ik!?

Nåja også bryder jeg mig ikke om at folk guildtripper mig for at jeg skal blive til deres fødselsdag. Det er meget uklædeligt og jeg håber ikke det er en evne der er blevet ført videre i generne :-S

Dag to i Jylland

Vigtigste ting – jeg har fået nyt garn i fødselsdagsgave

New hair
Lige nu sidder jeg ved en spasser widescreen der ikke kan tilpasse tingene ordentligt – men jeg håber ved gud ikke min næse er lige så lang på jeres skærme som den er på den her!

Nr 2 vigtigste ting. Jeg har lavet en skramme i min mors bil. Tadaaa min aller første skramme i en bil og jeg har haft kørekort i 9 år (Vi undlader at tale om de fire år hvor jeg ikke kørte bil, ik?!)
Straffen for at skramme bilen var at køre til bageren inden de lukkede – jeg har nu udstået denne grumme straf (i mors bil).

Jylland er slet ikke så ringe endda – og her er tv hvilket jeg jo ikke har derhjemme, så hejhej..

Status fra dag 1

#1 – Mand foran mig i morgenmadskøen i lufthavnen tog lige en halv l cola til sin rugbrød – og det var ikke i flaske, men i glas ergo skulle det skylles ned kl 0715..

#2 – Skråt foran sad en kendis direktør, men jeg kan ikke sætte navn på ham..

#3 – Man kan bruge meget tid på at spise kage og drikke flot kaffe – og det er som om kagespisningen ikke gælder i regnskabet når det er på gavekort.

#4 – Jeg vil foretrække at få pigebørn frem for drengebørn – tøjet er federe til piger.

#5 – Jeg var i selskab med veninden og den yndige baby – derfor kiggede jeg på babytøj.

#6 – Hunde-barnebarnet er på ferie hos mine forældre – dvs to hunde der træder på hinanden for at tigge is.

#7 – Her er masser af fluer.

#8 – Den bedste ting er at jeg skal sove i stueetagen og ikke på 1. sal hvor der er 30 grader..

Ps. Jeg trænger til kaffe.

At være savnet.

Så meget at der bliver hylet, hoppet, danset og taget træsko i munden. Men mon kun det er hunden der har savnet mig, siden hun var den eneste der gjorde det?Men nu er jeg så lisom i Jylland – og på turen herover havde jeg selskab af min moster, hvilket faktisk var rigtig hyggeligt. Så havde jeg nemlig også en at fnise sammen med over ham manden der hele tiden havde frygtelig travlt – enten med at komme på wc eller ud og ryge – han faldt dog lidt i morskab, da han ødelagde den ene dør i bussen! Eller hende damen på alder med min moster, som var klædt som en 16 årig og havde sin hamster med i et lille bur. Nå, men altså grunden til vi sådan tog på tur, er jo at min søster bliver student i morgen. Så jeg tror faktisk der bliver holdt en lille fest..