Første julegave

Gaven fra den udsendte medarbejder i Københavns Kommune. Nu står kruset i en tilstødende kommune og matcher både negle og gulv (som man kan se hvis man kigger godt efter).

Om lidt går vi alle i foodcoma og måske er det her de sidste ord inden da. God jul :)

20111222-222518.jpg

Fordi det er snart

Lige om lidt er det jul – der er bare lige en aftenvagt der skal overståes i morgen også er jeg klar. Og faktisk glæder jeg mig – også selvom jeg ikke skal hjem til min egen familie og mors hjemmeopfedede and og det grimme juletræ. Måske fordi min kærestes familie en lille bitte smule nu også er min familie – bare en anden familie hvor tingene bliver gjort helt anderledes, også er det ok.

Gad vide hvorfor man altid tropper op i pænt tøj til jul, jeg mener man æder sig jo en pukkel til og ville ønske man havde de løse bukser på. Jeg vil prøve at finde noget løst pænt tøj i år så der er plads til masser af mad!

Konfekthatten på

Nu kan det godt blive jul, jeg har leveret min indsats til familie julen – nemlig konfekten. Jeg kan godt få lidt præstationsangst over sådan noget som jeg ellers aldrig laver, og måske var jeg lige ved at skyde over mål, men det gik og nu står alt i køleskabet og venter på det bliver fredag.

Der er også lavet havregrynskugler, men dem glemte jeg at forevige..

Julekager

Har I bagt julekager?

Jeg har endnu ikke – selvom jeg både har købt en ny cookiecutter og en rigtig kagedåse (som nu er fyldt med det bedste fra Karen Wolf..). Men jeg tror faktisk jeg ville få bagt nogle pepperkager hvis nu jeg havde de her yoga cookiecutters. Den store flotte er plan er at bage lidt julekager og trille lidt konfekt når det bliver weekend – altså på mandag..


Link

Overvejelser

I stedet for et rigtigt juletræ som der skal ryddes op efter – I ved sådan med løse grannåle og den slags, så har jeg fået øje på Filigran juletræet. Et sort eller hvidt ville være rigtig fint herhjemme og hvis man nu har træet i 10 år så er 1200kr jo ikke særlig meget.. Og hvad koster et juletræ på det almindelige marked? Jeg kommer jo fra et sted hvor man selv gå ud på matriklen og fælder træet..

Skal – skal ikke?!