Hjemme.. Med rigeligt jetlag

Nu har jeg været hjemme i lejligheden i ca fem timer. Fem zombie lignende timer – selvom taskerne godt nok er udpakkede og vaskemaskinen nu snurrer for tredje gang. Men trætheden er overvældende.

Vi sad indespærret i flyvet i lidt over tre timer inden vi endelig kunne lette. En måler virkede ikke. Så efter vi først havde været ca en halv time forsinket til boarding og 40 min med taxitid, så fik vi lige et par timer inde ved terminalen. Nogle folk valgte at forlade flyet fordi de følte sig usikre, men vores holdning var, at mener kaptajnen vi kan flyve, så flyver vi og falder vi ned, ja så falder vi ned. Vi faldt ikke ned, men landede kun to timer forsinket i Zürich i formiddags, hvor jeg brillierede med at glemme min nye fine hat i flyet, så der gik lige tid med at finde ud af hvordan jeg kunne få fat på den igen. Forhåbentlig dukker den op i lost and found og de sender den til mig. Ellers øv :-(

Jetlag er en ny ting for mig – sidst jeg var i NY husker jeg ikke at have haft jetlag på samme måde som nu. Jeg duer ikke til at sidde (halvvejs) op og sove, så hvad jeg har fået af søvn siden lørdag morgen kl 730 (NY tid) og til nu er ret begrænset. Om lidt går jeg i seng – tror jeg.

Hello there

Billederne er ved at blive importeret – faktisk tog jeg ikke så mange som forventet, kun lidt over 1000 stk. Ovenstående er fra Top of the Rock, som er et langt federe udsigtpunkt end Empire.
I morgen kigger jeg på resten af billederne..

Godnat!