Når man skriver det ned..

Jeg har lige lavet et flot regneark hvor jeg hver dag fremover har tænkt mig at nedfælde det antal km jeg tilbagelægger på cykel i arbejdsrelateret øjemed. Indtil videre kan jeg afsløre en almindelig uge hvor jeg snyder og tager metroen hjem når jeg har haft aftenvagt, giver 103km på kontoen.. Det er immervæk en del når det lige står sådan der..

Riding home
Og i den anledning får I lige et gammelt billede, men altså cyklen, handsker og turen er den samme i dag som dengang ;-)

Kage eller løbetur?

Jeg har nybagte muffins i køkkenet og lige nu trækker den løbetur faktisk ikke skide meget. Lidt pga kagerne men også fordi der sidder en hovedpine lige i venstre baghoved (er jeg den eneste som har specifikke hovedpiner og ikke bare hovedpine?)

Men jeg burde vel også kunne løbe samme dag som jeg tager en yoga time? Mit træningsprogram er jo lavet om så det næste stykke tid skal jeg kun løbe 3 x 5-7km igen. Det er jo nærmest ingenting.

Jeg har overvejet at cykle en tur på den nye cykel bare fordi det næsten er synd at den bare har stået stille siden igår da jeg kørte den hjem. Stakkels cykel.

Nål i låret

Det betaler sig at have nogle kontakter i Marathon Sport sådan man lige kan blive lusket ind til Sportsfyssen. En hurtig konsulatation hvor vi fik konstateret at jeg har begyndende wanna be springer knæ – dvs det er ikke begyndende springerknæ, men symptomerne ligner og bliver behandlet på samme måde. Mit wanna be springerknæ skyldes tadadadadaaaaa min gamle havelåge af en cykel. Ingen (næsten) har villet tro på at var derfor mit knæ skabte sige – men fyssen sagde det var klogt med en ny cykel. Så det har jeg sørme også købt idag. Lidt dyrere end forventet, men tingenes tilstand taget i betragtning så kommer vi nok ikke til NY i foråret og et ordentligt køretøj er nok også vigtigere end en ferie lige pt.

Hos Sportsfyssen behandler de også med akupunktur – det havde jeg aldrig prøvet før, men var åben for at prøve da han tilbød det. Kort efter lå jeg med 7-9 nåle i benet og det gør faktisk rimelig pisse ondt at have en nål siddende i den store lårmuskel skulle jeg hilse at sige. Det kan godt mærkes i benet at der har været nåle i – men efter sigende skulle det også have samme effekt som et træningspas. Smart så mangler vi bare nåle der også kan træne kondition, så skal jeg dælme dyrke akupunktur sport!

I aften får jeg så nyt træningsprogram for min træning skal deles ud så jeg ikke tager lange ture dvs søndagsture. Heldigvis er der kun en tur på 15km før jul så jeg kan sagtens nå at følge med selvom jeg ikke komme med de næste søndage.

Så kører vi igen..

Jeg skal til fysioterapeut kl 14 idag. Denne gang er jeg min gamle fysioterapeut utro og har valgt en anden. Bekvemmeligheden over at det er tættere på vandt altså.

Apropos kører, så SKAL jeg have en ny cykel ny. Det er dog lidt svært at finde en ny god cykel når man er på SU, men jeg kæmper videre og håber der er bid senere i dag når jeg igen kører mod Østerbro..

Hvis min cykel var en ko

Så var den blevet skudt nu!

I fredags kom til den cykelmand fordi fordækket var punkteret. I dag 20min efter jeg hentede den hos cykelmand, satte jeg den af hos en anden cykelmand, fordi bagdækket var punkteret.

Godt at det er dødbilligt og sende cykel til cykelmand i tide og utide!

Regler!

Der bør være regler for hvor mange gange på en uge en cykel må skabe sig. Altså hvad ligner det at stå og være punkteret her til morgen?

For efter tiden taler jeg aldrig mere om min cykel og punkteringer – det er helt klart nemesis der har bidt mig i røven!

Sløv eftermiddag

Hvis alt skulle gå efter bogen så sad jeg med næsen i en bog nu og læste til en dygtig eksamen. Men jeg er slet ikke motiveret og desuden er jeg jo næsten lige kommet hjem fra arbejde. Så man skal vel lige have lov at komme hjem og slappe lidt af? Og måske tage en lur…

Et arbejde hvor vi nu pakker ting i kasser – mange kasser. Heldigvis kommer der flyttemænd og tager det groveste, men jeg synes godt nok jeg har foldet og fyldt en del flyttekasser idag. Nøjagtig som jeg gjorde igår.. Og skal gøre i morgen igen. Jeg glæder mig allerede til weekenden!

Jeg kan godt blive lidt vred på min cykel når den går i udu – især hvis det koster penge at den går i udu. Men en ny kæde er vist en nødvendighed og langt om længe får jeg også en ringklokke – så alle tosse cyklister kan få et ring med på vejen! Det er der nemlig stor nødvendighed for!

På tur..

Jeg har cyklet noget der minder om en million kilometer idag – mindst.. Eller i hvert fald mere end 30! På min elendige cykel som ikke burde køre mere end 10km ad gangen. Men det var hyggeligt og for enden af turen var der mad og solskin. Og så er jeg jo ikke den, der klager så længe jeg bliver affodret.

I morgen kommer min moder på visit og det glæder jeg mig egentlig til. Men først skal jeg sove fem kvarter i timen, for trætheden melder sig ret kraftigt nu synes jeg.