Det føles faktisk lidt farligt at slå sig løs i denne uges bogmarked når man de sidste mange uger har været under seriøs administration. Nogle gange er det sq meget sjovt at være bibliotekar..
Tag Archives: Bøger
Om e-bøger
Hvad synes I egentlig om e-bogs konceptet?
Jeg møder stort set hver dag (midaldrende) mænd på mit arbejde, som er interesseret i det her e-bogs koncept (primært fordi vi reklamerer for det). Og selvom jeg kan fortælle dem en del om det, så er jeg jo stadig ikke selv helt overbevist om at det holder. Vil jeg selv synes det er fedt at ligge i sofaen med en skærm i stedet for bogen hvor jeg kan lave æselører og give den smilerynker i ryggen fordi jeg knækker bøgerne. Men samtidig tiltaler det mig måske også lidt ikke at skulle ligge fx med Ken Folletts nyeste skud på stammen (som udkommer til efteråret). 860 sider er trods alt nemmere at ligge med hvis de ligger elektronisk.
Men hvilken e-bogs læser skal man så vælge? Skal man hoppe på Kindle? Nook (kræver en tur til USA, men det overlever man nok..). Eller skal man kaste flere penge i puljen og købe en iPad. Eneste anke jeg har ved Kindle pt er at den er i sort/hvid. Det tiltaler mig mere at der er farve i skærmen som fx på Nook (eller iPad).
Besværlige beslutninger altså! Men uanset hvad jeg vælger af de tre vil jeg være sat uden for bibliotekets tilbud – det kræver nemlig man vælger en reader der støtter DRM-formatet.
Har du været kassedame?
Hvis du nogensinde har været hende/ham der skulle tage mod penge i en butik, så tror jeg du vil synes En kassedames Genvordigheder er en smule sjov. Eller du kan i hvert fald nikke genkendende til en masse ting deri. I hvert fald er kunder i Frankring ikke mere kreative med deres spørgsmål end de er i Danmark. Dengang jeg herskede i sådan en kasse i en af de store elektronikforretninger var min yndlingshade spørgsmål – “er du åben?” Gu fanden er jeg ej åben – men kassen her er åben! Og nej jeg er heller ikke en kasse – jeg er et menneske!
Læs den – den er kun på 150 sider og super let at læse.
Søndag
I dag har jeg været iført mit aller grimmeste tøj hele dagen – faktisk jeg været iklædt pink/lilla fra inderst til yderst og primært ligget under dynen med en bog og musik. Og helt ærlig, så var det sq ikke den værste måde at tilbringe søndagen på. Hundrede år af Herbjørg Wassmo kan snildt anbefales. Nu er jeg gået i gang med bogen som jeg har glædet mig til at læse lige siden jeg opdagede den snart udkom. Last night in Twisted River af John Irving. Jeg elsker elsker hans forfatterskab og bogen her tegner allerede rigtig godt. Så nu kravler jeg igen under en dyne og bevæger mig ind i en bog.
Det her med at være blandt det arbejdende folk er ikke så ringe – man kan jo læse lige det man har lyst til og ikke det som en fjollet underviser siger man skal læse.
Oprydning
Jeg har ryddet ud i mine bøger igen og vil gerne slippe af med nogle.
Tjek gaveboden om der nogle du kunne bruge..
At købe bøger..
På mit arbejde køber jeg bøger – for biblioteker skal nemlig have nye bøger sådan ca hver uge.. Jeg er ikke blevet sluppet fri endnu til selv at få lov at vælge bøgerne, hvilket nok er meget godt, for i denne uge vil jeg faktisk gerne købe over 30 bøger – i næste uge vil jeg tilgengæld kun købe ca 10, så egentlig går det vel lige op..
Men jeg blev lidt inspireret af dagens arbejde og har nu købt 12 bøger til denne husstand… Amazon og det lave pund er i sandhed en velsignelse!
Akkeja
Man er vel nødt til det.. En kop kaffe og et par kapitler i New Moon inden et Chris MacDonald foredrag venter mig i Lyngby..
Mine sidste arbejdsløshedsdage skal i øvrigt gå med Twillight.. De tre bøger jeg endnu ikke har læst havde Øbro bibliotek sørme hjemme. Hvor heldig har man lige lov at være?!
Uh og se lige min lille nye bog dims i siden.. Så kan alle følge med i hvilket noget slam litteratur jeg læser for tiden
Travlhed
Der er ikke så meget tid til internet, for jeg har travlt med vigtige ting som at drikke kaffe og læse bog.
Desuden er den er computer i paracelhuset langsommere end en snegl, så det fordrer ikke til at man sidder og hænger ud online.
Eat Pray Love
Har I læst den?

Eat Pray Love af Elizabeth Gilbert
Hele eftermiddagen og det meste af aftenen har jeg været krøllet sammen på sofaen med dyne, stearinlys og denne bog. For det første så er det tusinde år siden jeg har kunnet samle mig om en bog på den måde og jeg havde faktisk helt glemt hvor fedt det er.
Men den her bog har givet mig lyst til at pakke en kuffert og tage til Rom, spise dejlig mad og drikke dejlig vin. Bagefter tage til Indien og bo i kloster nogle måneder og lære at meditere og måske endda bede.
Jeg er ikke særlig religiøs på nogen måde, men den ro forfatteren beskriver tiltaler mig.
Jeg har tidligere godt bidt mærke i bogen, men især pray delen fik mig til at gå udenom, forleden læste jeg en artikel om forfatteren i Body+Soul (hurra for Zinio) og pludselig var jeg nødt til at læse den.
Måske det også er en bog for dig?
Og nu er det tid til at gøre klar til morgendagens spirituelle rejse – morgen praksis i yogacenteret. Senest klokken 8 står jeg på måtten (hurra for arbejdsløshed).
Kommunikationsbøger
Jeg benytter mig lige af min egen spalteplads her og forsøger at afsætte et par bøger..
Reflexive Methodology, Af Alvesson, Mats & Skoldberg, Kaj,
ISBN 978-0-8039-7707-5.
200kr + evt porto
Introduction To Communication Studies, Af Fiske, John,
ISBN 978-0-415-04672-5.
130kr + evt. porto
Begge bøger er kun let bladret i – intentionerne var at læse dem, men det skete lisom aldrig..
Smid en kommentar eller en mail på cirkusprinsessesnabelagmaildotcom hvis du er interesseret.

