Endnu en spændende dag i mit liv

For jeg har nemlig taget flere hyldemeter bøger ned af hylderne, scannet dem og sat dem på plads igen. Nogle gange tog jeg også lidt bøger fra mens jeg scannede. Grund: Automatisk kassation. Mit arbejde skal flytte til et helt nyt hus lige om lidt og ikke alt skal med, derfor var automatisk kassation et hit. Bortset fra at vi nu skal scanne rub og stub, men pyt nu med det – så bliver samlingen jo også helt fit og uden sære gamle bøger ok dem vil der stadig være nogle af, men ik så mange.

Jeg har også talt i telefon med mand – om netmusik. Vi talte i 10 min og jeg ved faktisk stadig ikke helt hvorfor han ringede. Men han lød rar.

På vejen hjem viste min kollega mig en helt ny vej. Jeg er ikke sikker på jeg vil kunne huske den hvis jeg skulle køre den alene. Eller jo hvis jeg bare husker på at jeg kun skal dreje til venstre og ikke for mange gange, så kan det vel ikke gå helt galt?!

Nogle gange kan min hverdag helt tage pusten fra mig.. Jeg tror jeg krydrer denne onsdag med en gang pasta og broccoli lisom for at fuldende det hele..

Ps. Ironi kan være brugt i dele af ovenstående hvis man skulle være i tvivl