Hele huset er stille. Ikke at det er noget særligt – især ikke på denne tid. Men hele dagen har her været utrolig stille. Alle var krøbet i ly, om det var i deres seng eller under en af de utallige parasoller der findes på matriklen. Om det var varmen eller eftervirkninger fra Ulriks svendegilde i aftes vides ikke; ved eftertanke var det nok bare en kombination. Vi var modige og begav os ned til fjorden i middagsheden. Havde hunden haft mulighed for at sige nej tak til at komme med, tror jeg faktisk hun havde gjort det idag. Især hvis hun også havde vidst hvor hårdt hun havde det bagefter. Faktisk var det så hårdt at hun til tider lige var nødt til at ligge sig ned et splitsekund.
Festen igår var god. Maden var god, gæsterne var søde, øllet flød, vejret var så godt vi kunne sidde på terrassen, efter maverne var blevet godt fyldte. Nogle blev nødt til at gå i seng tidligt det var ikke mig, andre holdt ud næsten til solen stod op igen. Jeg måtte sande at jeg er blevet gammel og kender lidet få personer i Hadsund. Efter en runde på Diskotek Supreme i Øster Hurup kunne jeg kun udpege en person jeg vidste hvem var. Og ham kunne jeg ikke engang huske navnet på. Men han gik en klasse over mig.
Jeg fik den bedste lur lige efter aftensmaden. Den seje lagde mave til og inden jeg nærmest havde fået lukket mine øjne var det tid til at køre ham op til toget. Det lykkedes mig heller ikke idag at overbevise ham om at han sikkert havde fri i morgen og bare kunne blive her og holde om mig hele natten. For det kunne jeg rigtig godt tænke mig.
Faktisk blir man bare glad, når man er sammen med folk man holder af og alle er glade og tilfredse. Jeg kan godt li den her sommerferie. Men jeg er ved at savne det hele i København. Så om 1½ uge er jeg tilbage på pinden.
Og det fortjener næsten en lille billedserie.. Billederne blev nemlig taget til dig Nina, på opfordring af min mutti 
