Lugten af savsmuld..

Nogle gange har man fået lagt låg på en lyst, affundet sig med det og fundet nye græsgange. Men så dukker der pludselig en mulighed op som gør at man måske alligevel kan få mulighed for at komme på banen alligevel.. I hvert fald hvis man lige finder de 3k det koster. Men måske man skulle give det en sidste chance?

Link

Restitution

Ok, jeg vidste godt i går at det var lidt optimistisk at tro at jeg kunne løbe Tårnby løbet på under 30 min (29:09!) og tre dages yoga workshop + en halsmuskel som har føltes som et begyndende hold..

Så i dag ligger jeg opå sofaen – med ondt i halsmusklen og samtlige andre muskler – man skal jo huske at restituere.. I morgen er endnu en mysore time med Petri og den håber jeg kunne kravle til.

Øv!!

Nogle gange er det bare bedst at være ærlig (over for sig selv) og indse at nogle ting er man nødt til at droppe.

Så derfor er mit start nr til Eremitage løbet nu til salg. Alternativet er vist fysioterapi bagefter og det kan ikke svare sig økonomisk.

Så mangler du et nr så smid mig en mail på cirkusprinsesse snabela gmail punktum com – det koster 200kr (altså startnummeret) og skal afhentes på Frederiksberg

Og nummeret er forresten solgt!!

5 søer

Hva siger I så? 5 søer lige i rap og faktisk blev jeg først for alvor træt da jeg manglede de sidste 500m. Uden at røbe for meget, så tror jeg det er mit nye udstyr der gjorde forskellen. Vi ved jo alle at man aldrig må gå ned på udstyr, så derfor har jeg nu fået kompressionsstrømper. Støttestrømper der er blevet shinet lidt op og fået en frygtelig popularitet.

Undskyld

Til dem der blev blændet af at jeg fandt det klogt at løbe en tur i korte tights. Som arbejdende kvinde er der knap så meget tid til at dyrke solen som der har været de forgangne fem år (og der har i øvrigt heller ikke været noget sol at dyrke). Næste gang jeg løber en tur lover jeg at tage knælange tights på!

Nåja jeg er begyndt at løbe mere igen – jeg har åbenbart et eller andet der sidder lidt i klemme i venstre skulder, så det er løfte armene som man gør i astanga yoga gør lidt ondt og når man løfter armene så mange gange som man gør i astanga yoga, så kommer det til at gøre endnu mere ondt. Jeg håber snart det går væk, ellers er jeg nok nødt til at konsultere én der kan fortælle mig hvad der er galt.

Pjæk

Jeg pjækkede fra yoga, men løb 5k i stedet. Måske jeg bedst løber i dårligt vejr. Onsdag morgen da jeg var ude at løbe kunne jeg næsten ikke løbe to søer – i dag løb jeg tre uden større problemer. Til gengæld må jeg nok bare indse at jeg skal have nye løbesko. Min overpronation smadrer løbesko hurtigere end jeg kan sige overpronation, for rundt regnet har jeg vel løbet i de her sko i knap et år med max 50km pr måned – hvilket sikkert kun var lige før jeg blev skadet.

Tidligt oppe

Jeg kan ikke sove for tiden. Eller jeg kan fint sove om aftenen, men til gengæld vågner jeg så mellem kl 05 og 06 og er frisk. I dag trak jeg den til 05:45 og stod op, hoppede i noget løbetøj og nappede et par søer. Det var mere specielt end det var kønt – jeg kan nemlig ikke løbe særlig langt når det snart er flere måneder siden jeg har rørt et par løbesko. Men det er en start så nu vil jeg se om jeg ikke kan få tid til både løb og yoga.