Ok det startede lidt sløvt, men når man endelig har fri en lørdag så skal man også have lov til at ligge i sengen til man ikke gider mere. Og så er det luxus at sidde og hænge over kaffen med avisen, men da avisen var gennemlæst gik der en hvirvelvind gennem hulen. Så nu er her rent og friskt at være. Det er faktisk meget rart – og det tager ingen tid hvis man gider hjælpe hinanden. Om lidt skal jeg skrive lidt om de fysiske muligheder for videndeling et givent sted. Jeg tror ikke det bliver så svært, men jeg kunne godt lige bruge nogle grundplaner, det gør det nemmere at forklare hvis man kan henvise, så jeg må hellere sende en lille forespørgselsmail..

I aften er der fødselsdagsmiddag og jeg skal igen møde nye mennesker. Men eftersom jeg overlevede sidste gang, så gør jeg nok også denne.. Ellers vil jeg gerne have røde blomster til begravelsen.. Og en flag over kisten.. Det er vel ikke for meget forlangt.. tyk ironi kan være brugt

Jeg havde i jordhulen en plakat hængede som forestillede slutscenen i Breakfast at Tiffany’s – til trods for jeg aldrig havde set filmen. Så nu ca tre år efter den plakat blev hængt op, har jeg nu fået set filmen. Den var fin og sød, nøjagtig som de andre film Audrey Hepburn spillede med i.

Jeg er træt nu og skal vist finde sengen – Måske fisken må komme med, som den gjorde i nat. Jeg har ellers undværet den i meget lang tid, men i nat var der simpelthen for koldt uden.

Har jeg forresten fortalt jeg holder chokolade-fri uge. Eneste undtagelse er hvis der bliver bagt den fantastiske chokoladekage som fødselsdagskage. Men ellers må jeg ikke spise chokolade – og jeg har holdt stand de to sidste aftener, selvom min favorit har ligget lige for snuden af mig. Jeg er faktisk ret stolt!

Tilgengæld vil jeg gerne efterlyse et nyt højre-ben. Så skulle du falde over et i god stand, pænt (pænere end det jeg har nu) knæ, stærk hofte og knap så meget skinnebensbetændelse, så aftager jeg det gerne. Lettere brugt og slidt gives i bytte..

Der er nu noget hygge over at trisse rundt iført hue, strikketrøje, trusser og sokker på sådan en kold aften. Og eneste grund til at trisse er når man fx skal ud og hente ostemadder, for så at skynde sig ind på sofaen under dynen igen. Musikken spiller, internettet er mit alene og når jeg lige har læst op på det vil jeg fortsætte med “Et glas mælk, tak“. Den er tragisk, forfærdentlig og fængende. Jeg tror ikke det er det sidste jeg har læst af Wassmo.

Nå hvad lavede du så i alene tiden i aften Marianne?

# Jo jeg genlæste tekst til i morgen som skal fremlægges for resten af holdet..
# Voldtog mig selv ved at plukke øjenbryn.
# Konstaterede at jeg nu har nået mappe nr 600 – eller det er vel reelt nr 60 på mit kamera. Det betyder jeg har taget snart en trillion billeder.
# Skiftet linser igen.
# Læst Bogkalenderen og fundet nye bøger jeg er nødt til at læse

Resten af aftenen vil jeg kigge på den bunke billeder jeg har taget i dag og gå i gang med at læse “Et glas mælk, tak“.

Solen skinner, himlen er blå, jeg har spist mine havregryn og snart skal jeg ud og løbe. Det lader til at blive en vane sådan en søndagsmorgesløbetur. Men man er bare så frisk når man kommer tilbage. Og så skal der læses – og det er ikke for sjov denne gang! Men hvis vejret holder, tror jeg teksterne må komme ud med mig og den nye bedste ven! Måske jeg også flotter mig og tager mit kamera med..