En ny webhost..

Her i løbet af foråret skal cirkusprinsessen flytte. Min webhost øger priserne og jeg synes ikke de er stabile nok til at jeg gider betale mere, og derudover deler jeg server med bedresex.nu. Det store spørgsmål er så, hvor skal jeg flytte hen?

Pt. bor jeg hos Web10, jeg har boet hos Cliche og flytter ikke tilbage.

Fortæl – hvor bor I, hvordan er priserne og ikke mindst stabiliteten.

Det er ret interessant..

Det der akupunktur.. Jeg fik nåle i benene igen i dag og allerede nu kan jeg begynde at mærke virkningen. Men jeg fik også en nål i øret som skal sidde der til den selv falder ud. For hvis man har fysiologisk ondt et sted, så er der punkter i øret som er ømme pga den anden smerte. Og ja hun fandt mit ømme sted i øret og det var fåcking ømt.

Det lader til at min computer har fået influenza, så vi diskuterer lidt hvad den bedste behandling kan være. Måske hælder jeg mest til format:C, men nu må vi se. I hvert fald hygger vi os med lidt back up – ok den hygger sig på spisebordet og jeg hygger mig ved iMac’en. God fordeling hvis I spørger mig.

Den gode liv

Så sad man her en tirsdag aften – alene med musik i ørene, et sukkerchok man prøver at fortrænge og en blære der bliver ved med at blive fyldt fordi man ikke kan finde ud af at drikke i løbet af dagen, men skal drikke dagsrationen om aftenen – og tænkte over hvor rart livet er.

Inde i sengen ligger min kæreste og sover – han skal løbe marathon i morgen, så der har snart været ro længe. Når jeg tænker over det synes jeg det virker sindssygt at tale om marathon, som det bliver talt om her i hulen. Det er jo ikke så slemt og det bliver bare en hyggelig tur. What – det er fåcking 42,195km der skal løbes, sagde damen, der har snydt udenom løb de sidste to dage.
Mest har jeg lyst til at gå ind og kravle under dynen, men samtidig har jeg også lyst til at få det trælse arbejde overstået og det er bare nemmere at arbejde når der ikke er nogen forstyrrelse (mail, facebook ol.). What to do?

Lige nu browser jeg bare internet – skriver fjollede facebookmails med min søster, hidser mig op over jeg altid kommer for sent til figleaves udsalg så bh’er i min størrelse er udsolgt, mens jeg får endnu større lyst til at bruge penge.

Om lidt tager jeg tjeklisten frem og får ordnet nogle af punkterne derpå. I morgen laver jeg en festlig gennemgang af året der gik – med lige så meget pynt som Natasja og Jes Dorph ville finde frem til sådan en lejlighed. Hvis der altså er liv i mig i morgen..

Hvad skal folk forresten i morgen? Jeg skal hjemme med min kæreste, sushi, ostepops, is og en bunke film. Festen venter vi med til lørdag hvor der er bryllup OG jeg skal have glimmerskoene på! Mere om det senere!

Næsten klar igen.

Denne geninstallering gik en del bedre end sidste gang – jeg dobbelt tjekkede om jeg havde alle cd’er og koder. Og lige om lidt er jeg klar – Office, Lightroom og Photoshop, så er der vist ikke mange flere programmer der er livsnødvendige.

I øvrigt synes jeg ham den radikale nu løsgænger er lidt irriterende at høre på..

Hvor meget betyder det?

Altså temaet på en blog? Jeg har aldrig rigtig fundet et der var mig. Jeg bliver altid træt af dem efter kortere eller længere tid og jeg har endnu ikke gidet sætte mig ind i at lave det helt perfekte tema..

Så nu er Cirkusprinsessen gået i hvidt. Billeder vil kunne gøre den til mig ( Det kræver kun jeg tager nogle billeder jeg synes passer ind her).

Ny parfume?

Gad vide hvordan den dufter/lugter? Mon det er af nyt eller gammelt bibliotek? Af krimi afdeling eller 64.1? Hvis jeg nu stadig brugte parfume, så tror jeg denne skulle være mit næste valg. Om ikke andet så for rigtig at falde ind i det bibliotekariske.

Tænke pause..

Mit temperament og teknik går sjældent godt i spænd, så derfor er den her blog lige gået fuldstændig back to basic.

Men jeg var til wordpress meet up dag, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Jeg var dog lidt betænkelig ved at møde nye mennesker fra internetto, for sidst jeg gjorde det, endte jeg jo med at blive kæreste med ham….