Lino love

Klokken er nu 941 og det er næsten præcis 3 timer siden jeg stod på min yogamåtte og gik i gang med den første solhilsen. Lino Miele har været på besøg hos Astanga Yoga Studio i denne weekend, så det var med at holde sig til mens han var her. Jeg lærte to nye asanas og fik en krammer og kindkys af Lino, så kan man nærmest ikke ønske sig mere. Måske at han kom lidt oftere..

Faktisk har jeg også billeder, men da der er jo er med Lino og andre folk, så er det her måske ikke stedet at vise dem frem.

Nu? Havedag i andelen.. Kunne ellers godt lige tage en lille bitte morfar..

Ren og skær praleri

Nåmen kan I så huske dengang jeg pralede af jeg havde lært Bhuja Pidasana?

Nu jeg så så videre og har fået smækket Kurmasana, Supta Kurmasana og benene bag nakken. Og det var slet ikke så slemt endda…

For dem der ik gider klikke tilbage så er det den her lille sekvens der tales om..

Om det glemte tæppe

Jeg tvang mig selv til yoga i dag – på vejen fra arbejde havde jeg en milliard undskyldninger for hvorfor jeg skulle køre direkte hjem, men jeg kunne godt fornemme at ingen af dem ville min kæreste bide på, så jeg drejede af mod Nørrebro. Da jeg åbnede min taske fandt jeg det argument som måske ville have virket, nemlig at mit yogatæppe lå hjemme og ikke i tasken. Efter jeg har fået ny måtte har jeg fået et meget nært forhold til mit tæppe, da den nye måtte simpelthen er super glat det første stykke tid.

Den nye måtte ser i øvrigt sådan her ud og er en satan på 3.3kg, så man slæber den ikke lige hjem og giver den en tur i vaskemaskinen..

Du kan købe den her hvis du synes den ser lækker ud.

Bhuja Pidasana

I dag fik jeg så en ny asana på min yoga praksis og hvis du kan udtale navnet så skal du næsten have en præmie. Jeg følte i hvert fald jeg skulle have en præmie da jeg for anden gang forsøgte mig med den på egen hånd. Så nemt er det faktisk heller ikke at få skuldrene ind i knæhaserne – og slet ikke så man er lidt fugtig..


Og det er altså kun den første asana i denne video jeg har lært i dag – men hvis I ser videoen til ende kan I jo se hvad der venter mig… yak…

Sand snak

Just do your practice and all is coming sagde en klog guru engang – nærmere bestemt Sri K Pattabhi Jois (1915-2009).

Manden har jo ret – og det er ellers ikke tit man vil give en mand ret, vel!?

Denne uge er uge to i projekt ‘du får en ny yoga måtte hvis du tager til yoga 2x om ugen indtil jul’ og jeg har nu været til yoga 2 gange i denne uge. De her sidste fire yoga timer har så gjort at jeg nu selv kan smutte ind i marichyasana b, hvilket jeg ellers ikke plejer at kunne pga stive ankler/knæ. Total win!

Nu overvejer jeg at finde vores mantra på mp3 – det kan ikke passe jeg ikke kan få det lært og måske tosserne på cykelstien rykker sig hvis man kommer chantende bagfra?!


Billedet? Det er super dygtige Birgitte i Bhujapidasana, som jeg ca kan regne ud må blive den næste asana jeg skal lære..

Ps. Hvis man er yoga interesseret, så kan det altså godt svare sig at købe Yoga Journal via Zinio – i går fik jeg leveret et ekstra nr. lige ned på iPad’en med fokus kun på asanas og forslag til små praksiser som styrker forskellige ting. Jeg har lagt en smagsprøve på en for inner stregth lige her hvis du er nysgerrig..