Blåskæg

blåskæg

Jeg rippede vores 14 dages hylde forleden. Den her lille tynde sag stod og var helt ny og ingen ville have den.
Amélie Nothomb har begået en fin genfortolkning af figuren Blåskæg fra et gammelfransk eventyr.
Saturnine Puissant lejer et værelse hos den spanske rigmand Don Elemirio, som i en årerække ikke har set andre mennesker end sine tjenestefolk og de syv andre kvinder der har været logerende hos ham – men som alle er forsvundet på mystisk vis. Værelset er billigt, der er overdådig luxus og kun et krav. Saturnine må ikke betræde Don Elemirio’s mørkekammer.

Bogen er en samtale bog. Der sker ikke meget udover samtalerne mellem Saturnine og Don Elemirio, men det er også deri det interessante ligger. Don Elemirio erklærer hurtigt sin store kærlighed til Saturnine, men vil hun kunne blive ved med at modstå ham? Og hvad var der egentlig sket med de syv andre kvinder, som har boet der og som Don Elemirio også har elsket…
Jeg tror den ryger på listen over bøger jeg skal have med til efterårets litteraturcafé – den ryger sikkert ikke i top ti af reserveringslisterne og nogle gange skal man pushe den litteratur der ikke får så meget opmærksomhed som den fortjener.

3 thoughts on “Blåskæg”

  1. Hvad tror du der er der gør at folk ikke vælger bogen? Jeg arbejder på et boglager og vi diskuterer tit hvorfor en bog ikke sælger…..oftest kommer vi til den konklusion at det er enten titlen, omslaget eller papiret den er trykt på hvilket er ironisk eftersom ordsproget “Man skal ikke skue hunden på hårene” på engelsk jo er “Dont judge a book by its cover”
    Har du forøvrigt læst The Light Between Oceans?

    1. Forsiden skal bare tale til læseren. Og måske forsiden talte til forlægger, grafiker og forfatter fordi de kender historien, men for læseren der endnu ikke kender historien kan det være svært hvis forsiden ikke fænger.
      I min gamle bogklub valgte vi engang en bog ud fra at den havde en virkelig fed forside. Bogen var desværre virkelig elendig.. Sådan skal man huske det også kan gå..
      Nej den kender jeg ikke.. Må straks slå den op :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>