Farvel 2013

Så skal vi til det igen.. Springe ind i et nyt frisk år og dermed kommer man automatisk til at kigge tilbage på det gamle år der er gået. Hvad gik godt, hvad gik skidt, skal vi have gang i nogle nytårsforsætter eller skal vi bare holde linien?

Mit 2013 ser jeg mest som en kælling. Det er lidt en skam, for første halvdel var vist helt igennem ok. Men anden halvdel er det der fylder aller mest og derfor skygger for alt der skete i første halvdel.
Det er ikke kun skidt at jeg med en måneds mellemrum var udsat for to ret vilde oplevelser. De har ført mig ind på et spor af personlig udvikling og kiggen indad i en grad som jeg aldrig havde troet jeg ville turde, men nogle gange bliver man så presset at man ikke har noget valg. Hvis du stadig ikke har koden til de hemmelige indlæg, så må du gerne få den, jeg er bare stadig ikke klar til at lægge alt til google-indeksering.

2013 var mit sløjeste rejseår længe – En formidabel tur til Thailand med Superhelten og en skøn efterårs tur til Paris med verdens bedste Nina.
Jeg agter at højne frekvensen i 2014!

2013 var også året hvor jeg igen bandt løbeskoene og strøg derud ad. Jeg havde ikke løbet siden 2010 og pludselig var min skade ikke vedkommende og jeg har brugt efteråret på at spurte rundt om søerne hurtigere end jeg tidligere har drømt om.
Jeg har selv en teori om hvorfor det pludselig blev muligt, men det holder jeg for mig selv pt..

Jeg er taknemmelig for jer der gider læse med her! Jeg håber også I gider være med næste år.

Pas godt på hinanden derude i aften. Mig? Jeg tilbringer den hjemme med to af mine yndlingsmennesker og en usandsynelig stor bunke lækker mad og masser af vin. Præcis som jeg helst vil det.

2014 – jeg har store forventninger til dig! Godt nytår!

2 thoughts on “Farvel 2013

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>