Da jeg cyklede hjem blev jeg så vred på vinden at jeg var lige ved at droppe yoga. Jeg var i tvivl om jeg kunne lægge vreden til side og koncentrere mig om vejrtrækning og øvelser. Heldigvis gav jeg yogaen en chance og det var en yderst dejlig praksis jeg havde med en lille sejr i Prasarita Padottanasana C – Jeg fik nemlig hovedet til gulvet helt uden støtte og uden at have følelse af at vælte. Men jeg stod bare stærkt og smilede så godt man nu kan når man trækker vejret the ujayii-way.
Nu er jeg træt og heldigvis er det weekend og hjemmelavet pizza lige om snart! Totalt else!!
Ej hvor er du sej! Og rigtig god weekend
Sejt med hovedet i gulvet! Det kræver altså nogle åbne hofter og smidige haser.
Og godt du trodsede vinden. Jeg synea altid det betaler sig at komme afsted, uanset hvilke forhindringer man kan komme til at sætte op overfor sig selv…
@Nina – forsinket tak
@Birgitte – Jeg synes også jeg har kæmpet for at få det hoved til gulv, så det er rart at der er lidt fremgang nu!
Og du har ganske ret – man fortryder sjældent at man kommer afsted i modsætning til hvor tit man fortryder at man ikke tog afsted!