I morgen bliver jeg voksen siger min kæreste. Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om det koncept.
Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige i den sidste halve time af mit liv som studerende. Stor stor krise synes jeg! Men jeg tror det hjælper hvis jeg smider mig ud på græsplænen med opgaven, en blok og lidt vand. Så må de kloge tanker sq da dukke op, right?!
Jeg er dælme også ved at gå i panik. Jeg har nu (i den nye udgave) ca. 7 minutters sludder for en sladder… Og jeg ANER ikke hvordan jeg skal redde det. Hvis vi består bliver jeg ellevild. Men forresten begynder jeg muligvis også at tude… Åh hvem der bare kunne spole frem til tirsdag kl 13…
Haha Jeg forventer os lidt jeg kommer til at tude. Altså bare en enkelt tåre ik.
Jeg aner ikke om mit er klogt eller ej, men tror jeg har fået flettet lidt teori ind i det hvilket vist må være første gang i min eksamens karriere!
Det er den største myte, det der med at blive voksen. Det passer overHOVEDET ikke!!
Og mht at snakke til den der sidste eksamen, så besluttede jeg selv 5 minutter inden jeg gik derind, at jeg alligevel ikke ville fremlægge noget. Og lod i stedet min dejlige lærer og censor stille spørgsmål. Det var vildt godt, men det kommer nok an på eksaminator.
Virkelig meget held og lykke. Det bliver da for fedt!
Pigen – Jeg undrer mig over hvordan du kunne slippe afsted med ikke at fremlægge noget?
Prinsesse – Det mest skræmmende ved at være næsten færdig, var for mig ikke så meget fremlæggelse og eksamen, men mere det der med at NU stod man på egne ben i den virkelige verden. Lidt voksen følelse, da det nu var job og alt.
Det skal nu nok gå
Hmm det var måske en mulighed. Så kommer jeg da ikke til at kegle for meget i det. Jeg er nemlig virkelig dårlig til oplæg. Min/vores er ‘bare’ en intern eksamen, så det er vores vejleder + en af vores andre undervisere der skal eksaminere.
Tak for indput!! (især om det at blive voksen!)
@Alice – Jeg er som sådan heller ikke nervøs for eksamen – vores opgave skulle gerne være bestået også skal jeg virkelig fåcke op for at jeg heller ikke består. Men netop det jeg ikke længere skal være den studerende Marianne – men Marianne der skal finde ud af hvad hun så skal være og der er intet semester der venter forude med endnu fire måneders tryghed (og pisse dårlig samvittighed.).