Jeg var SÅ fristet af blive under dynen i morges og jeg prøvede endda på bedste vis at overbevise min kæreste om han heller ikke behøvede at løbe. Den gik ikke og jeg var ude af dynerne kl 08. Allerede inden jeg stak snuden udenfor kunne jeg bare fornemme kulden, yak og jeg kunne vælge mellem tynde tights eller tights der føles som om de falder ned pga det wind shield der er i dem (så her kommer lige et ? til sy eksperter – kan man sprætte et hul i sådan noget tights stof og hive en elastik i dem uden at jeg ødelægger dem helt?). Næste gang der er frostvejr i sigte sørger jeg for at have min forede tights ved min side!

Det var pisse glat ude på ruten og lige da vi løb ud slog det mig, at jeg jo skulle have taget penge med så jeg kunne komme hjem hvis jeg pludselig skulle stryge på røven og ikke være i stand til at løbe hjem. Det skete heldigvis ikke, men det kan mærkes i benene nu at man løber mere forsigtigt. I det mindste var mosen smuk i sne og solskin. Det husker jeg på og gemme til næste gang når der bare er mudder, gråt og regn.

Heldigvis på sådan en tur er der jo altid noget spas.. Især når man står let foroverbøjet for at tage vand ved væskedepotet og hører en velkendt stemme omtale logoet på min røv og dernæst var andre fartholdere klar til at tage over i morskaben. Jeg tror Hold 9′s fartholdere spiser kækheds-grød til morgenmad.

Til trods for vi lige lagde 3 ekstra k på i dag så vi kom op på 13, så var jeg da nr 1 oppe af bakken.. Ok der var heller ingen af de hurtige mænd i dag, men nr 1 er nr 1 ik.. Ikke at det er dødvigtigt at komme op først, men det er en lortebakke og jo hurtigere man kommer op, jo længere tid har man til at få pusten igen. Også er det jo os lidt med det der konkurrence gen der ik gider ligge nede bagved når der nu er dømt frit løb..

Men nu er det slut med internet tid – jeg skal skrive speciale og blog indlæg til Marathon Sport inden der bliver serveret hjemmebagte hindbærsnitter..