Perfekt i det uperfekte

Processed with VSCOcam with a5 preset

I går var sådan en dag, hvor jeg nåede at se hovedparten af de bedste damer i mit liv. Nogle i særdeleshed planlagt, andre bare fordi det var det der skulle til. Men den er den slags dage der får mig til at tænke over hvor heldig jeg egentlig er.
Og når der så står fire halvt-afklædte storgrinende og tøjprøvende kvinder i min stue, så stiger heldighedsbarometeret lige en tand.
Hvis du bor i Nordsjælland eller sådan lidt i nærheden og har overvejet sådan et Black Swan Home Party, så gi’ den lige gas ik.. Og book Sus Mathiasen. Hun husker at at jeg er blevet for gammel til for meget polyester og hvilke snit der virker på os. Jeg er fan!

Midt i al heldigheden, sluttede natten med ungdomsfest på den anden side af gade, hvor det føltes som om anlægget stod ved siden af min seng og jeg for første gang ever var tæt på at ringe til politiet for at få stoppet en fest. Nåja og så jeg da jeg da også lige et opgangsdør blive sparket ind. Det så nemt ud og jeg er nu ekstra glad for alle branddørerne i min opgang.

Teaser

Det er altid en fantstisk teaser at sige man måske går hjemmefra også ikke skriver et indlæg i en uge.
Jeg er ikke gået hjemmefra. Måske gør jeg det på et tidspunkt, men samtidig orker jeg det ikke rigtigt.

Til gengæld har jeg tænkt over hvad det er der gør jeg ikke føler mig hjemme. Måske fordi jeg ikke er den samme som da jeg sidste år sad med ondt i tænderne og filede med det nuværende layout. Måske fordi der er så mange ting jeg ikke bare har fortalt i det offentlige. En del af jer har koden til de hemmelige indlæg og har fulgt med på sidelinien siden jeg udgav det første hemmelige indlæg. Jeg har overvejet at åbne op for de indlæg, men samtidig er der sikkert ingen der gider læse et år tilbage alligevel.

Så hvor starter man, hvis man har glemt at fortælle sin blog, at man fx er flyttet til Amar, har lånt 700k af banken, har skiftet status på borger.dk og købt en sofa med chaiselong.

Skal man bare starte herfra? Herfra hvor man lige nu ‘fejrer’ en masse 1 års dage. Herfra hvor man jævnligt bliver mindet om hvilket pres ens hjerne har været udsat for i det sidste år. Herfra hvor man med ro i sindet kan sige at man er glad helt ned i maven.
Jeg prøver. Og ser hvad der sker. Og måske havde I regnet de her ting ud selvom jeg ikke har skrevet det andet end mellem linierne..

Hvad billedet her har med alt det her at gøre.. Intet, men vi kan kalde det endnu en teaser…
Processed with VSCOcam with g3 preset

Tid til at flytte?

Hjemmefra.. Den her blog har været min fra siden før blogs var noget i dk. Den første udgave startede vist helt tilbage i 2004 og hvis man gider, kan man på denne platform grave tilbage til 2006. Det er mange år sammen og i går slog det mig at måske vi bare ikke har bevæget os i samme retning.
Så måske det er tid til at vores veje skal skilles..

Det tænker jeg lige lidt over..

Regn på min rude

regnpåruden

Og flere slags uld. Det er hvad den står på nu. Normalt møder jeg hen under frokost om mandagen, hvilket jeg elsker. Rokeringer på mit job gør at det ikke er nødvendigt at jeg længere gør det hver mandag. Det bør jeg gøre. For alles skyld. Morgensurhed ser sjældent større højder end de mandage hvor jeg skal være på kontoret kl 8′ish.
Konsensus på hele kontoret i dag blev hurtigt, at vi går tidligt hjem. Næsten alle sammen. Det betød en eftermiddag med blødt tøj og uld. Dampende kaffe i koppen og om lidt bliver der rørt aioli sammen.
Så en mandag der startede øv, ender faktisk med at være helt ok.

Nyt legetøj og nyslået hiphop-fan

Og egentlig i omvendt rækkefølge. Igår aftes drog jeg nemlig til Frederiksværk til Malk de Kojns 20 års jubilæumskoncert. Jeg var inviteret af min hip-hop-veninde og selvom jeg ikke har noget specielt forhold til Malk de Kojn, så lød det som et fornøjeligt arrangement.
Koncerten var fed, aftenen var lun og mængden af øl var helt tilpas. Mængden af mennesker der skulle hjem med det aller sidste lille bitte tog var dog enorm, men skæbnen ville at min fortid bankede på og pludselig under en paraply dukkede muligheden for et lift til en station op. Alting tager længere tid om natten og jeg tror først dynen blev trukket op om snuden kl 03.

nytobjektiv

Legetøjet er et nyt objektiv. Det kunne være man skulle genoplive den lille sidebutik og i hvert fald har jeg en aftale i næste uge der kræver noget mere fleksibelt glas end det jeg har. Da der ikke var 15K til nyt legetøj blev det, det billigere alternativ til Canons eget glas. Og indtil videre ser den ud til at gøre det ganske udemærket

Spændt for

Dagene er lange, der er mange hjernebrud på job og for mange sociale aktiviteter udenoms. Derfor bliver der lidt stille nogle gange. Jeg arbejder bare. Og bliver så glad, når de ting der ligger mit hjerte nært på jobbet bare spiller. Og alligevel lidt bekymret, når jeg skal implementere det i andre grene af butikken. I morgen finder vi ud af om det kan bære. Det kan det. Det skal det. Ellers bliver jeg nødt til at lave en Maude og gå hjem i seng.

Mens vi venter på jeg kan trække noget spændende ud af ærmet igen, så kan I muntre jer med De 50 vigtigste hunde-gifs

anigif_enhanced-30127-1402774426-6!

Juli måneds bøger

Jeg var overbevidst om jeg ikke havde læst nogle bøger i juli. Juli som ellers bare gik op i tour og tour-lur. Men det blev til to.

Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et ikea skab af Romain Puértolas – Den underfundige historie om fakiren Ahatashatru Lavash Patel, der rejser til Paris for at købe en IKEA sømmåtte og hvad der sker da han gemmer sig i et skab og næsten bliver fragtet til England, men ender i Barcelona og igen møder taxachaufføren han snød i Paris. Det er en lidt skør historie, men man kan ikke lade være med at holde af farkiren og være lidt spændt på hvad det næste skøre der sker i hans rejse mon er.

The Signature of All Things af Elizabeth Gilbert
Historien om Henry Whittaker og hans datter Alma – der begge har stor interesse indenfor botanik. Den foregår i 1800-tallet og åh hvor ville jeg ønske Gilbert havde strammet op på den her historie. Ca halvdelen af bogen er rigtig god. Den anden halvdel er rigtig kedelig. Desværre udgør den gode halvdel sådan forskellige steder i bogen, så man kan ikke engang bare springe til side 200 og starte derfra.
Læs noget andet end denne!

August bliver måske lidt læsetungere.. Der er selvfølgelig lige et cykelløb mere der kan tage lidt opmærksomhed..

Om at bide i æbler..

Eller nærmere det modsatte. I dag er det et år siden jeg kyssede en bildør med tænderne. Og dermed også et år siden jeg har bidt i et æble.

Fire rodbehandlinger senere. Stadig følelsen af ikke at have følelse i fortænderne (kan man tale om følelse i tænder?) og jævnligt stadig ondt i især fortænderne. Jeg mangler stadig en krone på den knækkede tand og jeg skal i gang med at overveje om jeg skal have gjort noget ved mine fortænder der efter rodbehandlingerne er blevet lidt grå (åbenbart noget med lysgennemfald).
Jeg har været så meget hos min tandlæge, at hun nu aer min på kinden hvis det gør sådan lidt ekstra ondt.
Jeg kan bide i peberfrugt og agurk som noget af det hårdeste. Æbler og gulerødder har jeg forsøgt, men det går ikke og man kan altid finde alternative måder at spise de hårde ting på.

Den her dag er ret speciel fordi det var den første dag i det år der blev ret omtumlet og i særdeleshed stressfuld for mig. Nogle af omvæltningerne valgte jeg selv, andre ville jeg for alt i verden gerne have undgået hvis jeg kunne. Men jeg er her i dag og det er det der skal arbejdes videre ud fra.

Hvis du er ny her og ikke kender til tandskaden, så kan du snage her

Benspænd

20140724-185144-67904959.jpg

Benspænd er jeg mester i at lave for mig selv. Til tider går det helt skævt, men på andre tidspunkter går det ret godt. Fx har jeg nu været i vandet hver dag inden arbejde vel at mærke den sidste uge. Selv den morgen hvor jeg havde tømmermænd og mest havde lyst til at blive liggende under dynen indtil jeg ikke kunne trække den længere i forhold til job.

20140724-185146-67906553.jpg

Det største benspænd jeg har kørende lige nu, er spis-flere-grøntsager-benspændet. Med inspiration fra denne dame besluttede jeg mig for at begynde at få grøntsager fra Årstiderne. Det har jeg fået i tre uger nu og det er samtidig tre uger siden jeg sidst har spist pasta. Og guderne skal vide jeg elsker min pasta. Men grøntsagerne skal spises og der er kun en til at klare det job. Ergo bliver der gnavet igennem.
Men fx ender man også op med seks citroner i en skål og jeg marinerer ikke lige i citron eller steger citronkylling. Så limonade blev det til i dag. En hel liter der kan give lidt c-vitamin insprøjtning.
20140724-185145-67905790.jpg